Om Gundorph Consult ApS 

Mere end 20 års erfaring med kemi – fra forskning til industriel R&D

Jeg hedder Flemming Gundorph Hansen, er kemiker, Cand, Scient. & Ph.D. og ejer af Gundorph Consult ApS.

Kemi har været den røde tråd gennem hele min karriere, men jeg har arbejdet med den fra mange forskellige vinkler – fra forskning og organisk syntese til regulatory affairs, global produktsikkerhed, produktudvikling og R&D-ledelse.

Det har givet mig en bred faglig værktøjskasse og ikke mindst en forståelse for, at den kemisk korrekte løsning også skal kunne fungere i praksis.

Fra laboratoriet til forretningen

Jeg har gennem min karriere blandt andet arbejdet som:

Head of R&D hos Bollerup Jensen A/S
med ansvar for R&D-funktionen, udviklingsprojekter, produktudvikling og samarbejdet mellem R&D, produktion, kvalitet, indkøb og ledelse.

Product Safety Manager hos LEGO System A/S
med fokus på global chemical product safety, vurdering af råmaterialer, kemisk compliance og implementering af nye krav.

Regulatory Scientist hos Cheminova A/S
med regulatorisk dokumentation, specifikationer, analysemetoder og fysisk-kemiske studier i en internationalt reguleret branche.

Min faglige baggrund er en Ph.D. i organisk kemi fra DTU og en kandidatgrad i organisk kemi fra Syddansk Universitet. Jeg har desuden en HD 1. del fra SDU.

Hvorfor Gundorph Consult?

Jeg kan godt lide at løse problemer.

Især dem, hvor svaret ikke nødvendigvis står i en manual.

Et produkt opfører sig ikke som forventet. En formulering er ustabil. Dokumentationen fra en leverandør giver anledning til flere spørgsmål end svar. Et udviklingsprojekt er kørt fast. Eller virksomheden mangler ganske enkelt en erfaren kemifaglig profil i en periode.

Her kan en ekstern specialist være en fleksibel måde at få problemet videre på.

Min tilgang er pragmatisk: Først skal vi forstå problemet. Derefter finder vi ud af, hvad der skal til for at løse det.

Det behøver ikke udvikle sig til et stort konsulentprojekt.

Gundorph Consult

Gundorph Consult ApS arbejder med R&D, kemisk produktudvikling, chemical compliance og kosmetiske produkter.

Jeg løser både afgrænsede specialistopgaver og kan indgå som en fleksibel R&D-ressource i en længere periode.

Er opgaven ikke inden for mit kompetenceområde, siger jeg det.

Og måske kender jeg nogen, der kan hjælpe.

Lad os tage en snak

Har I en kemisk eller teknisk udfordring, hvor I kunne bruge et ekstra sæt erfarne øjne?

Så ring eller skriv gerne. En indledende snak om problemet er naturligvis uforpligtende.

Flemming Gundorph Hansen
Gundorph Consult ApS

E-mail: flemming@gundorphconsult.dk
Mobil: +45 52 11 23 89